fbpx Skip to content

Hvad er naturskifer og hvad bruges det til?

Naturskifer er et naturprodukt, som i dag bruges til flere ting i forbindelse med hjemmet. Dette skyldes i høj grad dens naturlige kløvelighed, som gør det nemt at skære den i tynde plader, så den kan tilpasses forskellige projekter.

Størstedelen af verdens skiferproduktion går til tagmateriale. Dette skyldes i høj grad dens evne til at absorbere minimal fugt samt dens naturlige holdbarhed- og resistens. Skifer er af naturen skabt til at være meget modstandsdygtigt overfor klimatiske påvirkninger og vurderes derfor til at holde i over 100 år!

Dette skyldes skiferens status som ædelt materiale, som kommer af dens dannelse. Skifer ændrer sig derfor ikke over tid.

Hvor kommer naturskifer fra?

Næsten alt naturskifer til bl.a. tagbeklædning kommer i dag fra Spanien, som står for 80-90% af verdensproduktionen. Derudover kommer en række lande i hhv. Asien og Sydamerika herunder specielt Kina, Brasilien og Indien.

Kina og Indien har store forekomster af naturskifer, men produktionen i disse lande er ikke systematiseret og mangler den samme kvalitetskontrol, som den mange af de spanske- og europæiske producenter gennemgår. Her skal de igennem den franske LNE-test.

LNE er kort for ”Laboratorie national de mètrologie et d´essais” og er et fransk statsejet test-institut.

Denne test er verdens mest anerkendte test og et certifikat fra LNE gives derfor kun til de skiferbrud som overholder de strengeste regler.

Skifer til hjemmet

I en tid med stort fokus på miljøvenlige løsninger og bæredygtigt byggeri er skifer derfor en af de mest oplagte muligheder for folk, som går og overvejer at udskifte sit tag eller nybyggere, som går med tanker om hvilken tagkonstruktion, som passer dem bedst.
Skifer er et 100% rent naturmateriale som med sin lange holdbarhed og lave vedligeholdelse både er et meget miljøvenligt produkt samt en meget rentabel investering på sigt.

Skifer er et fleksibelt materiale og kan let demonteres og genbruges i forbindelser med andre projekter. Udover skiferens funktion som tagbeklædning kan den ligeledes anvendes som facadebeklædning, til gulv eller til bordplader.

 

Har De spørgsmål omkring naturskifer eller dennes anvendelse er De altid velkommen til at kontakte os

 

SkifertagNaturskifer