1. udskiftning af skiftersten, der er sømmet fast
Det mest hyppige reparationsarbejde på et skifertag er udskiftningen af ødelagte skiftersten og deres bagbeklædning. Dette er mest besværligt at gøre på skifersten, der er sømmet fast.
Hvis skiferstenene bliver fikseret med et søm ved hovedet, bliver alle skiferstenene ovenfor roteret omkring deres søm.
1). Hvis skiferstenene bliver fikseret med et søm ved hovedet og to søm på midten, og den, der skal udskiftes sidder nedenfor skifersten, der har et søm ved hovedet, skal de to tilstødende sten med et søm, der er over den med to søm, roteres for at gøre den tilgængelig.
Hvis den ødelagte skiftersten er under to sten med to søm, skal et af sømmene fjernes, før de kan blive roteret. Hvis alle skiferstenene er fæstnet med søm i midten, bliver de nødt til at blive fjernet helt.
Så skal en krog med spids ende og spændet åbent (ubøjet) hamres i, og skifterstenen skal passes ned over. Så skal krogen bøjes for at holde skiferstenen godt fast ved ”tail”. Oftest er der ikke problemer med dette, selv om afløsningen er sat fast med en krog, fordi den er omgivet af sten, der bliver holdt fast med to søm, hvilket betyder, at de sandsynligvis er store, tykke modeller.
2. Udskiftning af skifersten, der er fikseret med kroge
Når skifersten bliver fikseret med kroge, er de nemmere at udskifte: krogene bliver rettet ud, så skiferstenen kan fjernes. En ny kan herefter sættes i ved, at man indsætter et tyndt metalark til det punkt, hvor det hviler på lægten dér, hvor hovedet af skiferstenen skal være. Derefter glider man roligt skiferstenen ned ad metallet (så det ikke støder på lægterne). Dernæst bøjer man igen krogen, så den spænder skiferstenen fast igen.
3. Dybdegående reparationer
Søm ruster med tiden. Rustfrit stål gør ikke, men skafterne på forzinkede og andre stålkroge ruster rimeligt hurtigt, fordi de er i kontakt med regnvand en stor del af tiden. Det er på dette område, hvor kroge svækkes og brækker oftest.
Hvis krogene er ødelagte, men skiferstenene er brugbare, bliver de omhyggeligt fjernet og renset med en grøntsags- eller nylonbørste og banket forsigtigt på for at tjekke, om nogle er revnet og skal udskiftes (gode skifersten giver en metallisk klingen og revnede giver en sløv lyd).
Alle ødelagte søm, der sidder fast i lægterne og ikke kan fjernes, skal bankes helt ind i lægterne, og al råddent træ skal udskiftes.
Små områder af råd på spær kan nogle gange blive repareret med en svalehale eller andre indlæg, der sikrer styrke og sikkerhed. De gamle skifersten bliver herefter genlagt, hvor man bruger nye til at udskifte eventuelle ødelagte sten. Hvis skiferstenene bliver fikseret med søm, er det ikke mange, der kan genbruges, da de fleste enten vil gå i stykker når sømmene bliver fjernet eller de vil have for store huller efter sømmene som følge af slid.
Nye materialer og teknologier bør ikke blive udelukket: brugt i begrænset omfang og som mere eller mindre diskrete hjælpsomme elementer, kan de nogle gange undgå behovet for reparation eller gøre det muligt at lave ellers umulige reparationer. Som eksempel er polyester nemt at håndtere, stærkt og nemt at forme: det bliver påført som en semiflyende pasta og kan derfor nå ind på svære steder. En katalysator kan også bruges til at kontrollere, hvor hurtigt det størkner. Det er stærkt klæbende, resistent overfor syre og alkalier, samt kan blive farvet – selv i sort.
Polyester angriber dog polystyren, så det kan ikke bruges, hvis der er polyurethane i isolationen under skiferstenene.
Reparationer kan også blive en mulighed for at rengøre taget, der ser mindre attraktivt ud, når det er beskidt.
4. Rengøring af skifertag
Skiftertag skal rengøres; aske, røg, støv og industrielt affald på den ene side og mos, lav, græs, osv. på den anden side kan føre til forringelse af udseendet.
Desuden skaber støv og fugt et miljø, hvor vegetation kan gro især i områder med skygge.
Lav, som er et mix mellem fungus og alger, er meget resistente og klæber næsten permanent til tage. De kan dukke op som et resultat af sporer, der bliver blæst med vinden eller fugleekskrementer, som i sig selv føjer til et utiltalende udseende.
Skifer bør blive rengjort ved først at børste dem og dernæst at skrabe dem, for herefter at behandle dem med herbicider og fungicider. Dette skal selvfølgelig ikke gøres i vådt vejr, da kemikalierne ville blive vasket væk.
Vi har nævnt bly som et let formeligt materiale til forsegle specielt formede områder, men det skal noteres, at hvidt/gråt blyoxider kan sætte sig fast på skiferstenene og være meget svære at fjerne igen.
Det skal også noteres, at selvom olie ikke kan trænge ind i skifer, har skifer stadig en rå overflade, som olie let kan sætte sig fast på og være svært at fjerne fra. Man skal derfor passe på, at der ikke er nogle olierede produkter, der kommer i kontakt med skiferen. Hvis dette alligevel sker, skal de renses med trikloroethylen eller perkloroethylen.
