Skifer er en homogen, finkornet sten, der er mat og rå af udseende. Den kan nemt blive delt til tynde, flade ark.

Skifer stammer fra komplekse, lerholdige aflejringer, der generelt består af silicium og aluminium, i hvilken en mere eller mindre markant forandring har fundet sted. Det er dermed dannet af det originale materiale fra aflejringerne, samt nye, diagenetiske formationer som kvarts, leragtige mineraler, sericit, illit, chlorit, sedimentær muskovit, feldspat, calcit, pyrit og karbonholdige substanser, som sjældent findes på makroskopiske størrelsesordener.

Hvis det indeholder synlige ny-formationer af muskovit, kaldes det phyllite. Dette kan til tider indeholde turmalin, zirkon, apatit og andre lignende substanser. Det er hovedsageligt lavet af leragtige mineraler og laminær mica, hvilket giver en glat, lagdelt struktur med eksfoliering i fine ark. Dette gør lerholdig skifter og phyllite til godt egnede materialer til tagskifer.

De fine korn og det høje indhold af karbonholdige materialer giver skifer farver fra mørk blågrå til sort, men det kan endda også være grøn eller lilla.

Hvis de dominerende makroskopiske materialer er kvarts og mica, bliver det kaldt micacit. Denne variant kan ikke blive brugt til tag.

Naturlig skifer er blevet brugt gennem civilisationens historie. I den antikke verden blev skifer brugt, når man skulle kommunikere i hieroglyffer eller tekst, som blev skrevet på pladerne. Derudover blev det også sekundært brugt som byggemateriale.

Romerne brugte skifer til tagene på deres huse såvel som et råmateriale til deres administrative og militære bygninger. I de områder, hvor skifer var let tilgængeligt, blev det brugt som en konstruktion i sig selv, uden at gennemgå nogle ændringer.

Brugen af skifer som et vigtigt byggemateriale begyndte i middelalderen. Det første organiserede stenbrud til udvinding af naturlig skifer kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede i Frankrig og senere i lande med køligt og fugtigt vejr som f.eks. Tyskland, England og Irland. Fra det 13. århundrede kunne man få almindelig skifer i god kvalitet, hvilket skabte en interesse hos byggearbejdere og arkitekter.

I Spanien blev skifer fra Madrid-området brugt i det 16. århundrede efter ordrer fra Kong Philip II. Efter han besøgte Europa og så de franske og tyske slotte, besluttede han at dække tagene på symbolske bygninger i Madrids område.

I midten af det 19. århundrede havde åbningen af togbaner stor indflydelse på skiferindustrien, der nåede sit højdepunkt i starten af det 20. århundrede.

I nutiden kan du hovedsageligt finde naturlig skifer i Spanien, der er den største producent i verden, efterfulgt af Brasilien, Kina, Nordamerika, England, Portugal, Skandinavien og Italien.

Den nedenstående information om skifer-områder i Galicien- og León-regionerne er taget fra et studie, der er udarbejdet af Instituto Geologico-Minero de España. Ti områder har aktive stenbrud og kendte reserver: Valdeorras, La Cabrera, A Terra Chá, Monte Rande, Los Oscos, Aliste, Bernardos og Villar del Rey.

VALDEORRAS
Dette område i Orense-provinsen har landets største koncentration af skiferarbejde. Det er det område, der er mest kendt og er hjem for de fleste af de selskaber, der laver feltarbejdet.

Det fleste, men ikke alle, af stenbruddene er koncentreret i Casayo, Castañairo, Rozadais, Los Molinos, Castrelos, Los Campos, Pedriña, Domiz, Penedo og San Vicente.

Skifer fra de samme jordlag deler de samme karakteristiske træk, men man kan finde forskelle i skifer fra forskellige brud, eller endda i forskelle i samme brud, der skyldes små variationer i kompositionen; fx forholdet mellem lagdeling, sekundære tektoniske faktorer, osv.

Specialisterne skelner mellem de mest almindelige typer fra hvert område og betragter dem som forskellige varianter af tagskifer. Deres velegnethed og kvalitet er blevet bevist gennem mange års eksperterfaring.

Reserverne i dette område er praktisk talt grænseløse, og udover de steder, der allerede bliver arbejdet i, kan man åbne flere brud op. Mange åbne stenbrud bliver der arbejdet i på stor skala, mens andre brud kun er i startfasen, og der bliver stadig åbnet nye brud op.

LA CABRERA
Denne bjergfyldte region i León-provinsen grænser op til Valdeorras og ligner den i geografiske og geologiske aspekter. Regionen har allerede store skiferpladser og andre starter nye op med forventninger om et stort udbytte. De brugbare skiferniveauer er de samme som i Valdeorras, og levedygtigheden afhænger af de samme generelle og lokale faktorer.

A TERRA CHA
Dette centrale område i Lugo har fået sit navn efter de blide landskaber. Kommunerne Mondoñedo, Lorenzana, Pastoriza og Pol indeholder flere stenbrud, der udarbejder områdets bemærkelsesværdige, grønne skifer. Alle områdets skiferproducenter producerer den samme slags skifer, der er kendt som Verde Lugo (”Lugo grøn”), selvom der også bliver produceret en mindre mængde af den mere grålige skifer. Reserverne af denne slags skifer er geologisk grænseløse, men landskabets udformning gør det svært at opdage nye reserver.

MONTE RANDE
Monte Rande, der ligger i kommunen Ortiqueria, nord for La Coruña provinsen, har flere store, højt-producerende skifer-stenbrud. Ved den nuværende produktionsrate er dens reserver rigtig gode. Et kendetegn ved skiferen fra dette område er de konsekvent store størrelser på arkene, der bliver produceret her.

LOS OSCOS
Dette område er på grænsen mellem provinserne Lugo og Asturias.

Det indeholder en stor arbejdsplads ved Villarchao (Lugo) og andre håndværker-type områder. Som man måske ville forvente, er skifer-reserverne ikke så høje her, som i de ovenstående områder, men ikke desto mindre er de gode nok til at holde liv i eksisterende producenter og tillader også, at en eller to ekstra kan åbne op i fremtiden.

Skiferen, der bliver produceret i Villarchao, er en af de mere karakteristiske skifertyper i området. Det er af høj kvalitet og kan generelt blive kløvet i store ark.

ALISTE
Aliste-flodens dal i den vestlige del af Zamora-provinsen har flere tagskifer-arbejdspladser, inklusiv nogle af betragtelig størrelse. De arbejdsomme lag er tykke lag af sort og grå skifer. Skalaen af områdes reserver er ikke fastslået endnu, og kan måske vise sig at være rigtig stor.

BERNADOS
Tæt på byen Bernados i Segovia-provinsen ligger der to kendte skifer værker. Det meste skifer, der bliver produceret her, bliver brugt til asfaltplader eller som dekorativ beklædning, men de laver også tagskifer, når markedet kræver det og de bearbejdede lag tillader det.

VILLAR DEL REY
Tæt på Villar del Rey i den nordlige del af Badjoz-provinsen ligger der et kendt tagskifer-område. Skiferreserverne i dette område er begrænsede, men stadig store nok til at forsyne de nuværende værker og andre, der muligvis åbner i fremtiden, i lang tid endnu.

Kilde: Centro Technológico de le Pizarra de Galicia

Tagdel forklaring

 Skifer taglægning forklaring

Sømmene og krogene, der bliver brugt til at fæstne skifersten, spiller en vigtig rolle i taglægning med skifer.

1. Søm
Taglægningssøm til skifersten er specielle søm med brede hoveder og ingen møtrikker. Sømlængder er angivet i millimeter og deres diameter er angivet i en tiendedel af en millimeter. Søm kan have skafter, som kan være cylinderformede eller kvadratiske med modhager. Den sidstnævnte type er meget svære at fjerne.

Sømmene kan være lavet af blødt stål, forzinket blødt stål, kobber eller rustfrit stål. Blødt stål ruster rimeligt hurtigt. Forzinket, blødt stål tager længere tid om at ruste, men ruster dog stadig hen ad vejen. Kobbersøm ruster ikke, men deres mekaniske styrke er mindre. Kobbersøm bør ikke placeres så de er i kontakt med materialer så som zink, da dette kan føre til elektrokemiske impulser. Firkantede søm med modhager bliver brugt i meget blæsende områder og på klokketorne og kuppelformede tage, hvor man skal være sikker på, at de ikke kan falde af.

2. Kroge
Der er fordele ved at bruge kroge i stedet for søm: taglægningen er nemmere og skiferstenene sidder bedre fast. Reparationsarbejde er også mere simpelt, da skiferstenene kan blive fjernet og erstattet nemmere.

Kroge kan have lige eller bølgende skafter. De kan være lavet af blødt stål, varmforzinket eller forzinket efter produktion, kobber eller 18/8 rustfrit stål. Skaftets diameter afhænger af længden på krogen og typen af skifer, som den skal holde fast. Kroge er almindeligvis klassificeret ud fra to tal; deres længde i cm og deres diameter i mm.

Lige kroge bliver brugt på relativt stejle vinkler, hvor der er lav kapillaritet. Bølgende kroge bliver brugt på mindre stejle tage, fordi bølgerne gør det sværere for vandet at trænge op gennem kapillarierne.

Når tagets tykkelse kalder på kroge, der er mindre end 120 mm lange, kan man bruge kroge med lige skafter. Hvis det gælder kroge, der er længere end dette, bliver man nødt til at bruge kroge med bølget skaft. Bølgerne forhindrer kontakt mellem sidekanterne på skiferstenene og stopper dermed rørkapillaritet op ad kanterne.

Kroge er lavet af de følgende dele:
– Et spænde, der holder fast i skiferstenens base
– Skaftet, der enten er lige eller bølget.
– En skruetvinge, der spænder krogen fast på lægterne. Alternativt, kan man bruge en spids ende, hvor krogen så bliver hamret ind i trælægterne.

Specielle kroge med kortere ender bliver brugt, når de sidder ved tagspær, og her kan en skruetvingemekanisme ikke bruges. Kroge, der bliver brugt på metalsektioner, har smallere greb, så de kan sidde godt nok fast. Der bliver brugt specielle tagryg-kroge og dobbeltkroge, når de skal sættes fast på tagryggen. Disse to typer kan både have skruetvinger og spidse ender.

1. udskiftning af skiftersten, der er sømmet fast
Det mest hyppige reparationsarbejde på et skifertag er udskiftningen af ødelagte skiftersten og deres bagbeklædning. Dette er mest besværligt at gøre på skifersten, der er sømmet fast.

Hvis skiferstenene bliver fikseret med et søm ved hovedet, bliver alle skiferstenene ovenfor roteret omkring deres søm.

1). Hvis skiferstenene bliver fikseret med et søm ved hovedet og to søm på midten, og den, der skal udskiftes sidder nedenfor skifersten, der har et søm ved hovedet, skal de to tilstødende sten med et søm, der er over den med to søm, roteres for at gøre den tilgængelig.

Hvis den ødelagte skiftersten er under to sten med to søm, skal et af sømmene fjernes, før de kan blive roteret. Hvis alle skiferstenene er fæstnet med søm i midten, bliver de nødt til at blive fjernet helt.

Så skal en krog med spids ende og spændet åbent (ubøjet) hamres i, og skifterstenen skal passes ned over. Så skal krogen bøjes for at holde skiferstenen godt fast ved ”tail”. Oftest er der ikke problemer med dette, selv om afløsningen er sat fast med en krog, fordi den er omgivet af sten, der bliver holdt fast med to søm, hvilket betyder, at de sandsynligvis er store, tykke modeller.

2. Udskiftning af skifersten, der er fikseret med kroge
Når skifersten bliver fikseret med kroge, er de nemmere at udskifte: krogene bliver rettet ud, så skiferstenen kan fjernes. En ny kan herefter sættes i ved, at man indsætter et tyndt metalark til det punkt, hvor det hviler på lægten dér, hvor hovedet af skiferstenen skal være. Derefter glider man roligt skiferstenen ned ad metallet (så det ikke støder på lægterne). Dernæst bøjer man igen krogen, så den spænder skiferstenen fast igen.

3. Dybdegående reparationer
Søm ruster med tiden. Rustfrit stål gør ikke, men skafterne på forzinkede og andre stålkroge ruster rimeligt hurtigt, fordi de er i kontakt med regnvand en stor del af tiden. Det er på dette område, hvor kroge svækkes og brækker oftest.

Hvis krogene er ødelagte, men skiferstenene er brugbare, bliver de omhyggeligt fjernet og renset med en grøntsags- eller nylonbørste og banket forsigtigt på for at tjekke, om nogle er revnet og skal udskiftes (gode skifersten giver en metallisk klingen og revnede giver en sløv lyd).

Alle ødelagte søm, der sidder fast i lægterne og ikke kan fjernes, skal bankes helt ind i lægterne, og al råddent træ skal udskiftes.

Små områder af råd på spær kan nogle gange blive repareret med en svalehale eller andre indlæg, der sikrer styrke og sikkerhed. De gamle skifersten bliver herefter genlagt, hvor man bruger nye til at udskifte eventuelle ødelagte sten. Hvis skiferstenene bliver fikseret med søm, er det ikke mange, der kan genbruges, da de fleste enten vil gå i stykker når sømmene bliver fjernet eller de vil have for store huller efter sømmene som følge af slid.

Nye materialer og teknologier bør ikke blive udelukket: brugt i begrænset omfang og som mere eller mindre diskrete hjælpsomme elementer, kan de nogle gange undgå behovet for reparation eller gøre det muligt at lave ellers umulige reparationer. Som eksempel er polyester nemt at håndtere, stærkt og nemt at forme: det bliver påført som en semiflyende pasta og kan derfor nå ind på svære steder. En katalysator kan også bruges til at kontrollere, hvor hurtigt det størkner. Det er stærkt klæbende, resistent overfor syre og alkalier, samt kan blive farvet – selv i sort.

Polyester angriber dog polystyren, så det kan ikke bruges, hvis der er polyurethane i isolationen under skiferstenene.

Reparationer kan også blive en mulighed for at rengøre taget, der ser mindre attraktivt ud, når det er beskidt.

4. Rengøring af skifertag
Skiftertag skal rengøres; aske, røg, støv og industrielt affald på den ene side og mos, lav, græs, osv. på den anden side kan føre til forringelse af udseendet.

Desuden skaber støv og fugt et miljø, hvor vegetation kan gro især i områder med skygge.

Lav, som er et mix mellem fungus og alger, er meget resistente og klæber næsten permanent til tage. De kan dukke op som et resultat af sporer, der bliver blæst med vinden eller fugleekskrementer, som i sig selv føjer til et utiltalende udseende.

Skifer bør blive rengjort ved først at børste dem og dernæst at skrabe dem, for herefter at behandle dem med herbicider og fungicider. Dette skal selvfølgelig ikke gøres i vådt vejr, da kemikalierne ville blive vasket væk.

Vi har nævnt bly som et let formeligt materiale til forsegle specielt formede områder, men det skal noteres, at hvidt/gråt blyoxider kan sætte sig fast på skiferstenene og være meget svære at fjerne igen.

Det skal også noteres, at selvom olie ikke kan trænge ind i skifer, har skifer stadig en rå overflade, som olie let kan sætte sig fast på og være svært at fjerne fra. Man skal derfor passe på, at der ikke er nogle olierede produkter, der kommer i kontakt med skiferen. Hvis dette alligevel sker, skal de renses med trikloroethylen eller perkloroethylen.

Taget er dit hjems vigtigste forsvarslinje, når det kommer til at beskytte dig fra vind og vejr.

Når du skal vælge dit byggemateriale, så husk på, at skifer er det mest omkostningseffektive og MILJØVENLIGE produkt.

Naturlig skifer er til at betale, når du tænker på den langsigtede holdbarhed og den omkostningsfri vedligeholdelse.

*massevolumen for tagskifer er: 0,0028 kg/cm3 (50 x 25 x 0,5 x 0,0028 = 1,75 kgs/skifersten)

Fra en miljømæssig synsvinkel er skifertag sunde tage modsat petroleum-baserede tagmaterialer, hvorfra der kan fordampe skadelige, flygtige, organiske forbindelser ind i dit hjems luft.

Hvis dét at være miljøbevidst er vigtigt for dig, er det bedste valg at vælge naturlig skifer.

Den første og vigtigste fordel, når du vælger naturlig skifer, er, at du vælger et 100% naturligt byggemateriale.

Miljøvenligt. Skifer er udvundet fra jorden, og blive kun beskåret og kløvet, men aldrig transformeret gennem produktionsprocessen. Modsat petroleums-baserede materialer, der kan fordampe skadelige, flygtige, organiske forbindelse ud i luften i uger, måneder, og endda år efter det blev installeret, er skifer helt sikkert.

Vandtæt. Skifer er naturligt vandafvisende, og dette er den hovedsagelige grund til, at det er blevet valgt som tagmateriale i århundreder i hele verden til at beskytte vores hjem fra ekstreme vejrforhold.

Resistent. Skifersten er resistente overfor stærkt forurenede atmosfærer (f.eks. syreregn). Skifer er stærkt resistent overfor frost, varme og hurtige temperaturskift.

Holdbart. Naturlige kvaliteter giver skifer en enorm lang levetid. De fleste skifersten holder i 100 år. Når bygningen rives ned, kan skifer blive genanvendt.

Valg af farver. De mest populære er sort, grå, lilla og grøn. Det er vigtigt at skelne mellem to slags skifer. De fortonende, som vil skifte farve med årene og de ikke-fortonende, som holder farven for evigt.

Valg i tykkelse. Grundet skifers naturlige egenskaber kan skifer blive kløvet i forskellige tykkelser afhængig af, hvilken æstetik du leder efter, samt hvor meget vægt, bygningen kan holde til. Tykkere skifer vil give mere tekstur og karakter til taget, hvor tyndere skifer vil give et mere uniformt udseende.

Testet af internationale laboratorier. Det meste af verdens skifer er testet og certificeret af internationale laboratorier som CE (i Europa), NF (i Frankrig), ATG (i Belgien) og ASTM (I USA).

Unik. Hvert stykke skifer kommer fra moder natur og er unikt. Ligesom alle naturlige produkter vil farvenuancer og den naturlige aldring af skifer give en speciel æstetik til din bygning, som ingen anden har.