fbpx Skip to content

Pyrit framboider på skifer

Hej skiferfolk!

I dag vil jeg snakke om noget meget specielt, som jeg fandt i skifer for nogle år siden: pyrit framboider. Pyrit er et mineral lavet af jern og svovl, som I måske allerede ved. Pyrit bliver normalt anset for at være skadeligt til tagskifer. Pyrit er meget udbredt i sort og grøn skifer. Som regel kan du se pyrit på stenens overflade som et gyldent/gult mineral. Nogle gange kan det rustne, hvilket medfølger oxidation, som har været møgirriterende for nogle stenbrud.

Dog findes pyrit i mange former. Framboider er en meget speciel form af pyrit. Navnet framboid kommer fra det franske ord for hindbær, framboise. Framboider er mikroskopiske. De måler omkring 50 microns (et gennemsnitligt menneskehår er mellem 40 og 120 microns), så du skal bruge et mikroskop for at kunne se framboider. Deres opbygning er især interessant, da de er bygget a tetrahedrale krystaller, som er samlet i sfæriske former.

Hver gang jeg laver en petrografisk analyse i et stykke skifer og ser framboider, bruger jeg mere tid, end jeg burde, på at se på dem.

Hvorfor er framboider så specielle? Fra en geologs synsvinkel er der en masse information, som vi kan få fra dem. Framboider kan røbe tidligere miljøer, som stenen har været i. Hvordan stenen blev dannet, og nogle gange kan de gemme på metaller af økonomisk værdi, som for eksempel guld (det er dog ikke tilfældet i skifer).

Nu tænker du nok noget a la: ”perfekt, men kan disse framboider påvirke kvaliteten af min tagskifer?”. Svaret er nej. De er ikke farlige for tagskifer, men nogle gange kan et stykke skifer skifte farve efter et par år. Dette farveskift er homogent over hele stenen og skyldes oxidation. Det er svag patina, som kan komme på overfladen af noget skifer.

Jeg tror, at farven skyldes oxidationen af framboider og forekommer kun i skifer med store mængder af framboider. Det er ikke rigtig noget problem, da farveskiftet er så vagt og homogent, så der er ikke rigtig nogen, som opdager det.

Selvom tagskifer virker monotont og kedeligt, er det faktisk en speciel gruppe af sten, som gemmer på en masse spændende ting.

God fornøjelse!

Vil du gerne se framboider? Bare søg på ”framboider”, og du vil kunne finde en masse elektroniske mikroskop billeder. De vedhæftede billeder viser en framboid i et stykke grøn skifer fra Vermont.

 

Se flere af vores produkter her